En ting vi har snakket meget om de seneste år, er bibliotekarens roller, eller måske rettere biblioteksansattes roller i fremtiden. Hvorfor biblioteksansatte og ikke bibliotekarer? Fordi i forbindelse med det vi snakker om de næste to dage, er bogopsætteren måske bedre som indholdsredaktør end bibliotekaren. Lad mig forklare. I forlængelse af Martin’s oplæg er der i hvert fald fire oplagte roller:

Biblioteksansat som indholds producent: rollen mange webredaktører har i dag.

Biblioteksansat som embed-redaktør: en person som finder indhold på nettet og embedder i bibliotekernes hjemmesider. Dvs. materialevalg 2.0.

Biblioteksansat som indholds-distributions redaktør: Opgaven at få andre til at linke til indhold produceret af biblioteket.

Biblioteksansat som den distribueret redaktør: Vi skal ud på diverse platforme og være redaktører, kvalificere debatter ved at linke til relevant materiale eksempelvis gennem comments.

Alle roller kan varetages af en del forskellige personale grupper. Andre forslag til nye roller?

Noget som det dog er nødvendigt – hvilket vi sikkert skal snakke om i morgen, er at begynde at definere hvad en relation er og hvor og hvordan den kan/skal opstå og vedligeholdes og ikke mindst hvad formålet med relationen er. Og dog formålet ligger jo fast i lovgivningen, som dog fortrinsvis bygger på en transaktionens tankegange (”stille til rådighed” tankegangen).

Der er andre steder denne transaktions tankegang kan spores i væsenet. Eksempelvis på rettighedsområdet i forhold til elektroniske materialer. Rettigheder opererer efter en traditionel objekt-subjekt filosofi. Her er et objekt (evt. en artikel i en elektronisk database) som i sig har definerede sine rettigheder som subjektet (eksempelvis en bruger af biblioteket) skal rette sig efter. Dvs. biblioteket understøtter en transaktion ved at mediere mellem objekt og subjekt. Samme problematik gør sig gældende for hvordan copyright forstås indenfor store dele af web 2.0, som jeg har beskrevet i artiklen Loser Generated Content. En relationel opfattelse af copyright er som vi eksempelvis kender det fra GNU og Creative Commons [CC]. Vi behøver en lovgivning som giver os mulighed for at tilbyde brugerne forskellige muligheder for at bruge og lege med det indhold vi leverer (læs: køber) som de måtte have lyst til. Klart nok skal der være en form for begrænsning, det må eksempelvis ikke distribueres videre. Kunne man forestille sig en CC licens for det vi tilbyder?

Sagt på en anden måde, hvis vi som biblioteket skal kunne skabe relationer er vi nødt til at have en copyright lovgivning som bygger på en relationel tankegang – og her kan Thorhauge passende begynde sin del af arbejdet, for at vi alle kan nå hen mod målet. Så med samme opfordring som han havde til os på Nyborg strand efter Bøtters gode indlæg ”så kan du lære det Thorhauge, kom så i gang!”

This dissertation investigates the emergent new media practice of mobile blogging (moblogging) and photo sharing online, specifically focusing on how this practice has evolved within a specific community in Copenhagen. Through a 3.5 year long ethnographic fieldwork among everyday photographers in Copenhagen and 14 individual interviews with Flickr.com users, the dissertation both examines how individuals and collectives integrate technology into their everyday lives, especially what constitutes the process of becoming a moblogger. Compared to related research this dissertation deals explicitly with everyday photographers who document all the mundane and banal situations and contexts of their daily life. It is primarily analytic rather than theoretical in its approach. The analysis is centered on two main questions approached differently throughout the chapters: 1. How user generated media reconfigure the spectacle through changes in the production-consumption circuit. 2. How everyday photography enables a creative practice relating it to the affective character of everyday life and the urban environment. These two aspects are approached with a combination of fieldwork data and theory (primarily Henri Lefebvre, Guy Debord, Brian Massumi, Gilles Deleuze, Roland Barthes, Stuart Hall, Gregory Seigworth and the Situationist International).

The dissertation commences with a review of existing literature on camera phone usage, moblogging and photo sharing. Chapter two deals with different methodological issues related to my fieldwork, my interviews and the development of a new research method. This method – dubbed the GRID – was employed in group interviews with Flickr users in which they talked on the basis of their own pictures about how everyday photography, moblogging and photo sharing have been integrated into their everyday life. The thesis does not have a specific theoretical chapter; different theories are introduced throughout the analysis when considered relevant.

In chapter three the analysis begins with a mapping of how my informants became mobloggers. This chapter will also describe what characterizes photo sharing, everyday photography and moblogging as a photographic practice. Along with this we will see why they have chosen Flickr as the site to share their photos on, and we will also see how their style developed. At this point it will already be evident that their community is important for many of the practices that they participate in so in chapter four we will look into community aspects.

In chapters five and six everyday life will be related to their practice. Chapter five primarily deals with different theories of everyday life, in that it tries to explain what it is about everyday life and its mundane character that makes them want to document it. In explaining this we will witness how capitalism and everyday life, with its mundane habits and routines, foster a creative form of play when documenting our everyday life. We will also identify how the practice of everyday photography and photo sharing mediates between Lefebvre’s triadic structure of everyday life. Especially the affective character of everydayness provides an argument for developing an explanation of why they document the most mundane and banal aspects of everyday life. This chapter also identifies a new form of aesthetic living through a reconfiguration of Mike Featherstone’s theory. In chapter six we focus on how everyday photography, moblogging and photo sharing are integrated into the structures and different practices of everyday life. We will view their practice as a form of rhythmanalysis in which a new rhythm is created by specific relations between time, space and agency, resulting in a reconfiguration of the concepts of presence and present. This will lead us into chapter seven in which we will focus on various collaborative practices related to the way in which value is generated for the users of Flickr, and also look into how the creation of meaning and signification becomes collective and thus restructures the spectacle.

Chapter eight deals with the relations between the city, moblogging and photo sharing, illustrating how these practices enable an electronic form of psycho-geography and dérive, techniques important for the revolution of everyday life as it was put into practice by the Situationist and Debord. Chapter nine will identify how user generated content can become enclosed within capitalistic structures, thus transforming their practice into relations that resemble work. In mapping how this happens, new places for a Marxist critique in contemporary society characterized by new means of production will be identified. In chapter ten the conclusion will summarize some parts of the dissertation by mapping the different reconfigurations that have been identified throughout the thesis.

Apropos udvikling så lærte vi også at den store danske encyklopædi og bibliotek.dk fusionere så der linkes imellem de to. Det burde man nok have gjort før wikipedia tog sit indtog – for en syv otte årsiden var der i hvert fald en heftig debat om man ikke skulle gøre den tilgængelig gratis. Vi må jo ikke snakke om stickiness længere men mon ikke de fleste bliver hos wikipedia – som jo oven i købet kan syndikeres. Man kan dårligt kalde bibliotek+encyklopædi syndikering.

Apropos syndikering lærte vi også af vores allesammens fader Thorhauge at nu er det bare at gå i gang med web 2.0 efter et eller glimrende oplæg af Jacob Bøtter. Ja nogen af os kan jo huske dengang Angermann og Esben Fjord blev omtalt som de ’unge vilde’ der lige skulle klappe hesten. Nu skal vi alle sammen så op på hesten hvilket er et rigtigt godt initiativ – men før det bliver rigtigt sjovt at ride skal man jo have noget seletøj. Der kunne styrelsen jo godt arbejde for at vi fik noget at lege med, jeg tænker rettigheder osv. (der kommer en anden post særskilt om dette)

Jeg lærte også at Carina Christensen ser ud til at forstå biblioteker noget anderledes end sin forgænger, for hvem vi er bogtempler. Dette var en rigtig positiv udmelding fra ministeren, hun vil også sætte et undersøgelsesarbejde i gang der skal give bud på bibliotekets rolle i vidensamfundet med henblik på nettet og de ’nye’ medier’ – også et rigtigt godt initiativ. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se hvad der kommer ud af det.

Og sidst men ikke mindst hørte jeg et oplæg om dansk biblioteksvæsens nye darling – det nye bibliotek i Hjørring – det var et godt oplæg og det ser overdrevet fedt ud det nye bibliotek. Jeg stiller mig op i køen af tilbedere – og erklærer mig hermed fan af Hjørring og Bosch/Fjord. So ein ding müssen wir auch haben.

Hvad der dog forekommer endnu mere foruroligende ved Annette Wads indlæg er at det er rendyrket erhvervspolitik forklædt som kulturpolitik. For det første skal kulturministeren sikre ophavsrettigheder på bogligt materiale – fair nok kunne man mene – fordi ophavsretten ”er under kraftigt pres i disse år som følge af en dramatisk vækst i omfanget af piratkopiering og en udhuling af ophavsretten, som er en følge af globaliseringen og den internationale markedsudvikling.”. Dette er dog en sandhed med modifikationer; ja brud på ophavsrettigheder er blevet væsentligt mere udbredt de sidste mange år, men at det har udhulet lovgivningen er direkte forkert. Aldrig før i historien har ophavsretten været så striks som den er blevet i takt med internettets udbredelse. Lad os endelig gøre den mere striks, det har jo virket fremragende for musik- og filmbranchen ;-)

Hvad der dog forekommer allermest irriterende ved hendes indlæg er at hun mener vi på bibliotekerne, skal have bundet vores tilskud direkte til bogkøb, samt at de øgede rettigheds begrænsninger, gør det nærmest umuligt for bibliotekerne at formidle på de platforme hvor vores brugere er, eftersom vi ikke må gøre noget som helst andet end at stille bogen hen på hylden. Må vi eksempelvis læse brudstykker op af bøger og podcaste det – nej. Må vi remixe lydbøger, eksempelvis lave en collage af brudstykker af nye titler så vore brugere kan orientere sig i hvad vi har fået – nej. Må vi tilbyde vores lydbøger på elektroniske platforme som vore brugere benytter – nej. Netlydbog.dk fungere kun på 15% (!) af danskernes mp3 afspillere pga. det valgte DRM.

All in all kan man konstatere at Annette Wad er ude i et erhvervsmæssigt ærinde (hvilket der ikke er noget galt i) forklædt som kulturpolitik (hvilket der er noget galt i!), når hun på en og samme tid vil umuliggøre bedre formidling af hendes produkter, som hun i øvrigt politisk vil bestemme at vi skal købe flere af ved at øremærke vores tilskud (=flere penge til hende).